Jeg er
Far, kæreste, iværksætter, perfektionist, pleaser og en følsom sjæl. En som kan lide struktur, rammer og forudsigelighed, og som altid gerne vil gøre det “så godt” og hjælpe alle andre.
Men i mange år var det med at ville hjælpe andre, noget der krævede enormt meget af mig, og tog meget af min energi. Jeg var bare ikke klar over det dengang, eller i hvilket omfang det påvirkede mit liv negativt.
Som person var jeg meget usikker, følte aldrig jeg var god nok og kunne dybest set ikke lide mig selv som jeg var, og troede jo naturligt at andre tænkte det samme. Jeg havde meget svært ved at træffe beslutninger og foretrak at andre traf dem for mig. Jeg kan i dag stadig tydligt høre mine egne ord “hvad vil du gerne???” – som jeg brugte flittigt. Og det virkede jo, jeg undgik oftest livets søgelys, jeg kunne være fluen på væggen og skjule mine følelser, tanker og meninger for andre – det eneste sted det ikke virkede var inden i mig, hvor jeg bar alt smerten for mig selv.
Meget pludseligt og uventet, fik min mor i 2010 konstateret kræft og døde kort herefter. Hvilket slog mig helt ud af kurs og smerten og meningsløsheden skubbede mig noget tid efter ud på en personlig rejse. En søgen efter mening med det hele, med livet og døden, med kærligheden, med relationer og følelser, med sygdomme og mange andre ting.

Den samme rejse har nu ført mig hertil, hvor du sidder og læser om mig på min hjemmeside. Her hvor jeg bevidst vælger at træde ud i livets søgelys, vælger at stå ved den jeg er, det jeg tror på, mine holdninger og mine egne potentialer.
Og ved du hvad? Det er den vildeste og mest fantastiske følelse at have overvundet så mange ting i mit selv og i dag være nået hertil!
I dag omfavner livet med kyshånd, jeg ved og tror på at der er en mening med alt og jeg lever mit liv efter dette. Jeg står ved mig selv, også når jeg er sårbar og usikker. Jeg ser udfordringer som springbræt til personlig udvikling og lader mig ikke skræmmende, og når jeg så en gang i mellem alligevel bliver skræmt, så har jeg redskaberne til at finde tilbage i styrken igen.
Jeg kan i dag stolt sige at jeg har fulgt min drøm og arbejder selvstændigt med min store passion, personlig udvikling.
På den måde vil jeg give noget af alt det jeg gennem mit liv har lært, videre til andre. Så også de får mulighed for at se dem selv rigtigt. For vi rummer alle store potentialer, passion og selvkærlighed – men det er ikke selvsagt at vi selv er klar over dette eller er i stand til at se det.
Der kommer jeg ind i billedet for jeg vil elske at guidning dig på vej, give dig sparring og støtte til at opnå den rette selvindsigt, så du kan se hvem du i virkligeheden er – for når jeg kan så kan du også.
En at se op til
Som far ønsker jeg at være en min datter er stolt af. Et positivt forbillede, som ikke blot fortæller, men lærer hende om livet gennem mine handlinger og på den måde inspirerer hende til at gøre det samme – på hendes egen måde.
En far er for mig, en der aldrig svigter, en forsøger, en klippe og en beskytter – sådan har min far også altid været for mig.
Hun skal lære om vigtigheden af selvkærlighed og selvrespekt. Om gaven i at turde omfavne forskellighed og kunne se muligheder i det ukendte – uden at lade uvidenhed og frygt begrænse hende. Hun skal lære om selvværd og “andre-værd” og forskellen på disse to – noget som jeg efterhånden kender rigtig godt.


Jeg ønsker også at være en far hun har lyst til at tale med om følelser, hjertesorger og ikke mindst sejre. En som tør lade hende gå hendes egne veje, selv om jeg måske tror jeg ved bedre, men vi er ikke ens og jeg ønsker at give hende mulighed for at lære om livet på hendes måde. Hun skal aldrig tvivle på min støtte og opbakning, til de valg der er rigtige for hende i hendes liv – for det er for mig min fornemmeste opgave som far.
Børn er i sandhed den største gave man kan få, og min lækre lille datter er ingen undtagelse!
En at følges med
Jeg er kæreste med den dejligste kvinde – som er alt det jeg ikke selv er og meget andet.
Vi mødte hinanden helt uventet på det helt rigtige tidspunkt i vores begges liv. Lige da vi begge var klar og uafhængigt af hinanden havde besluttet os for at følge vores hjerte og gøre det som var rigtigt for os, være åbne for muligheder, kærligheden og hvad end livet måtte kaste vores vej.
Vi er meget ens på mange områder, men er samtidigt også meget forskellige, hvilket både kan være udfordrende til tider, men samtidigt også er en kæmpe gave der udvikler os sammen – når vi tør se tingene i det rette perspektiv.
Hun er en “føler” og er fantastisk til dette, at mærke, føle og bare handle på det der føles rigtigt. Jeg er en “tænker” og har ofte brug for at tænke over tingene før jeg handler, jeg skal jo lige være sikker. Begge rummer vi jo alle de forskellige værdier, men vores opvækst har præget og og lært at sætte visse før andre. Netop denne forskellighed er med til at gøre, at vi sammen fuldender hinanden.


Vores forhold har i dag udviklet sig til en familie, med den dejligste datter (snart en søn), et kærligt fælles hjem og mange ubeskriveligt fantastiske oplevelser og fælles udvikling, samt en stærk følelse og vished inden i mig om at jeg har fundet kvinden i mit liv <3
Kort efter vores aller første møde, da forelskelsen allerede var kravlet ind under huden på mig, opstod der lidt af et dilemma. Jeg havde nemlig kort forinden vores første møde, taget en stor beslutning for mig selv og taget orlov fra jobbet i 8 mdr. Tiden skulle bruges på at rejse verden rundt og lære mig selv bedre at kende, det handlede udelukkende om mig og mine drømme – det var “jeg tid” og min gave til mig selv.
Så der stod jeg så, med kærlighed og forelskelse i den ene hånd og en flybillet til Thailand i den anden… læs mere om hvad der skete her:
“Det at turde vælge sig selv… selv når hjertet hvisker noget andet.”