Skillevejen

Har du nogenside stået ved en skillevej i livet, hvor dit hjerte ønskede at lede dig i retning af noget ganske særligt som fyldte så meget inden i dig at det næsten ikke var til at bære – en særlig person som pludselig havde krydset din vej, men samtidigt med det vidste en anden del af dig at du var nødt til kun at vælge dig selv, lige nu i dette øjeblik?

Det har jeg, der står jeg lige lige nu, ved denne skillevej – mellem to fantastiske muligheder som begge leder mig til et sted hvor et lille frø inden i mig kan vokse og gro. Jeg tog en stor beslutning for mig for ganske kort tid siden om at ligge livet om, ligge fortiden og gamle mønstre bag mig, finde en helt blank side frem og begynde at skrive et nyt og ganske særligt kapitel i mit liv – det skal hedde;

At vælge mig selv til i mit liv.

Kapitel 1. – Selvindsigt

Jeg har længe tænkt på at rejse væk i længere tid, udforske verden og suge alle de vidunderlige indtryk til mig som verden har at byde på. Første gang var jeg kun omkring 19 og havde lige endt et forhold, en meget smertefuld tid fyldt med skyldfølelse, svigt og frustration. Jeg sad meget og var blot i min egen verden da lysten til at rejse dukkede op, når jeg ser tilbage i dag var dette nok mest af alt et udtryk for at stikke af, en flugt fra min virkelighed og følelserne inden i mig, som gjorde ondt. Jeg havde bestilt alt muligt materiale og destinationen var sat mod Australien. Jeg ville finde et arbejde dernede og tjene penge til dagen og vejen som tiden gik. Jeg gjorde mig mange overvejelser og en stor del af mig var klar på at booke billetten og blot “flyve afsted” mod det ukendte, en anden del af mig var dog ganske anderledes, her gemte sig frygt og angst for alt det uvisse og mit dårlige selvværd kom virkelig til udtryk og endte også med at lade denne rejse glide ud i sandet, som blot endnu en drøm der aldrig blev til virkelighed.

Mange gange efter denne drømte jeg om rejser, eksotiske steder og muligheden for en kæmpe oplevelse og måske endda et nyt liv et nyt sted, disse blev dog også altid blot ved dagdrømmene og til korte charter ferier med familie og venner – rejser jeg kunne overskue og hvor det ikke indgik en masse uvisse faktorer som kunne få min angst gejlet op. Var det ikke angsten som kom i vejen, så fandt jeg ganske enkelt bare en anden undskyldning jeg kunne klynge mig fast til, det kunne være en kæreste, et arbejde, en uddannelse eller på anden måde noget som jeg kunne bruge til at fortælle mig selv at lige nu, nok ikke var det rigtige tidspunkt og jeg var “nødt” til at udskyde drømmen atter engang.

Snart 12 år senere efter mange turbulente år med forliste forhold, arbejde med mig selv, tab af flere som stod mig meget nært og en helt masse andre følelses mæssige oplevelser og udfordringer på godt og ondt, sad jeg nu for mig selv i julen 2014 hos familien, endnu et forhold var netop endt efter 12 mdr og jeg sad med et inderligt ønske om at mit liv nu skulle blive anderledes fra den dag af! Ikke flere negative tanker om mig selv, ikke mere drama, ikke mere smerte, ikke flere forhold hvor jeg valgte mig selv fra for at vælge en anden til, nu ville jeg ikke skabe udfordringer for mig selv mere, men i stedet muligheder, jeg ville give mig selv plads til at kunne blomstre og følge mit hjerte – nu var min tid kommet! Stemmen i mit indre var i mange år var blevet forsømt og overhørt, i stedet var alle andres behov blevet hørt og imødekommet – andre havde altid været vigtigere end mig selv, en ting jeg har fået med i bagagen fra min barndom og mine forældres handlinger og måden de levede deres liv på. Men nu havde jeg altså fået nok af min egen adfærd og taget skeen i den anden hånd.

Denne gang mærkedes også hurtigt ganske anderledes, denne gang kunne jeg mærke i hele min krop at denne beslutning manifesterede sig – jeg havde nu virkeligt for første gang i livet valgte mig selv til i mit eget liv – og det føltes skønt! En beslutning var taget og slået fast med 7 tommer søm, en ny begyndelse ventede mig lige om hjørnet og mit liv ville fra nu af blive ganske anderledes vidste jeg. Jeg mærkede i mig selv dag for dag hvordan styrken, viljen, selvværdet og ikke mindst selvtilliden inden i mig voksede gevaldigt i takt med at jeg bekræftede mig selv mere og mere i at dette var den helt rigtige beslutning for mig. Nu var det virkeligt, nu skulle jeg på MIN rejse, tiden var nu og tidspunktet var det helt rigtige. Alt tvivl blev manet til jorden og udskiftet med tro, håb og en gennemslående viljestyrke som blomstrede i mit indre.

Kapitel 2. – Planlægning

Snart fulgte jeg for alvor drømmen til dørs og det skulle vise sig at alle døre åbnede sig for mig! I takt med at jeg lukkede dørene til fortiden, som havde hold mig fast og så åbnede alle disse nye døre sig for både arbejde, penge, støtte, muligheder osv. og alt faldt på plads – det var som om nogen havde overværet mine kampe og hørt mine ønsker og åbnede alle dørene for mig. Jeg mødte ingen forhindringer, kun åbne arme, forståelse, muligheder og de bedste ønsker med på vejen – alt dette bekræftede mig endnu engang blot i at denne beslutning nu netop var den rette – jeg var endelig klar!

Jeg begyndte at planlægge og udtænke alle de ting jeg skulle se, opleve og ikke mindst udleve på min rejse – listen var lang og pludselig synes tiden til at nå det hele for kort! Jeg overvejede om jeg skulle være væk i længere tid end først planlagt og tænkte på mange muligheder for at kunne nå det hele, men det blev hurtigt ret uoverskueligt, der var jo så mange eventyr jeg kunne høre kaldte på mig i verden. Det skabte en masse blandede følelser og lidt frustration at nu pludselig skulle vælge noget fra, hele ideen var jo netop at jeg ville vælge mig selv og alt det jeg ønskede i livet til – så hvordan skulle jeg nu kunne gøre det? En stemme inden i mig hviskede til mig og mindede om formålet med min rejse; Du skal være i nuet, leve hvert øjeblik når det kommer, ikke tænke på fortid og fremtid men blot mærke dig selv hele vejen! Ja selvfølgelig! Tænkte jeg, det skulle jo netop ikke handle om planlægning, flytider, hoteller og en masse jeg skulle nå og fylde min kalender med, jeg ville ikke løbe efter en tidsplan og så på den bekostning gå glip af alle de uventede eventyr som ville kunne dukke op på min rejse. Så med ét beslutter jeg mig for at denne rejse skal ikke være planlagt, jeg vil tage hver dag som den kommer, føle, mærke og være fuldt ud i nuet og handle på mine følelser og lyst og vide at livet vil sende mig det bedste hvis jeg tror på det – tror på mig selv!

Så jeg booker en enkelt billet til Bangkok og tilmelder mig et munke program (IDOP i Dhammakaya Templet uden for Bangkok) hvor jeg skal leve som munk i 45 dage, uden kontakt til omverdenen, blot mig selv mine tanker på en dyb rejse i mig selv. En tanke som opstod efter af have deltaget i et 7 dages Buddhistisk retreat i Thailand med min søster i starten af 2013 – nu skulle der prøves kræfter med en endnu dybere rejse i mig selv og at starte min rejse med sådan et ophold – var netop essensen af hele min rejse. Dette skulle dog planlægges for at jeg kunne optages i programmet, så den første flybillet og de første 45 dage af min rejse var planlagt, de resterende 6 mdr skulle være åbne for alt hvad livet måtte kaste min vej.

Jeg kunne dog alligevel ikke lade være med at gøre mig lidt tanker om hvad jeg mon kunne bruge disse 6 mdr på, nu hvor alt var muligt. En ting som jeg længe havde tænkt på var frivilligt arbejde, at drage ud i verden til steder hvor andre mennesker eller dyr var i nød og havde brug for hjælp på den ene eller anden måde, hvor jeg blot ved at give min tid til dem kunne gøre en forskel i deres liv – hvordan betød ikke rigtigt noget, blot det at give noget til nogen som har så lidt, unden at skulle have noget igen. Vi er så forvente i Danmark og har det så godt – det at være fattig er ikke et ord som findes, jo ordet findes skam og bliver da også ofte brugt om hjemløse og andre dårligere stillet personer i samfundet – men hvis du sammenligner en fattig person i DK med en fattig person i Thailand eks – så er disse to jo helt uden sammenligning. Vi har velfærdssamfund, gratis skole, sygehuse m.m. og selv om du står uden arbejde ja så kan du stadig få penge fra staten, så heldige er de ikke mange andre steder i verden, har du her ikke et job så betyder det unægteligt liv eller død for dig.

Så jeg var ikke i tvivl, dette skulle være noget som var en stor del af min rejse – nu skulle jeg blot finde ud af hvordan jeg bedst kunne hjælpe nogen og hvor jeg havde lyst til at gøre dette. Jeg begyndte at Google efter “volunteer work” og et hav at internet sider dukkede op, det var som at sidde og bladre i et charter katalog og vælge destination, hotel og seværdigheder. Det virkede forkert på en eller anden måde, der var noget jeg ikke helt kunne sætte fingeren på og som jeg søgte videre og læste mere og mere gik det snart op for mig hvad det var jeg reagerede på. Fælles for alle disse organisationer jeg fandt frem til var, at for at du kunne arbejde som frivillig skulle du købe denne “pakke-løsning” til x antal kroner og så ville du ellers kunne arbejde som frivillig et væld af forskellige steder i verden i perioder fra 1-20 uger. Det virkede bare lidt forkert, det mindede for mig mere som en af disse “smartbox’s” som er blevet så populære hvor man køber en oplevelse – men hvor var det gode formål henne i det?

Jo mere jeg undersøgte specifikke destinationer som så indbydende ud fandt jeg hurtigt ud af at et typisk 4 ugers ophold et givent sted i verden kostede et sted mellem 15-25.000 kr, du skulle så selv betale din flybillet, visum m.m. og så sørgede organisationen ellers for resten – men medmindre de havde tiltænkt at man skulle bo på femstjernet hotel ude i junglen, spise som de kongelige og bæres rundt i en stol af guld af de lokale, hvordan i alverden kunne det så koste så meget at arbejde gratis? Jeg tænkte det måtte være fordi at pengene så blev doneret til stedet på en eller anden måde, men jo mere jeg læste om de forskellige steder, ud fra hvad alle organisationerne skrev omkring det, så lugtede det mere og mere af at disse penge gik til en masse administrativt og for at de sørgede for at man kunne få denne oplevelse. (med andre ord for at folkene bag organisationen kunne “køre rundt i en stor bil”). I den vestlige verden er det at arbejde frivilligt blevet til et “pænt punkt” på CV’et, noget som viser noget om din medmenneskelighed osv. men filmen knækker altså bare lidt for mig når det pludselig handler så meget om penge og pakke-løsninger, helt ærligt det synes jeg sgu er lidt utiltalende og virker mest af alt som en måde hvor på rige hvide kan købe sig til at gøre en forskel i verden. Det blev et stort NEJ TAK herfra!

Kapitel 3. – Noget uventet

Sådan skal det ikke være for mig, så jeg besluttede mig hurtigt for at der måtte være andre måder hvor på jeg kunne give en hjælpende hånd til nogen i nød – uden om organisationer og pakke-løsninger. Så jeg skrev til flere bekendte og bad om råd til netop det, postede på facebook osv. – og snart tikkede der mange forskellige forslag og idéer ind fra venner og bekendte, til min store begejstring! En af disse henvendelser skulle senere vise sig at ændre mit liv i en ganske uventet retning. En kollega satte mig i kontakt med en kvinde han kendte som havde lavet en del frivilligt arbejde i bla. Balkan landene og rejst rundt i verden og han mente hun sikkert havde nogle gode fif til mig. Det tog ikke længe før kontakten var etableret, kemien var god og snakken flød meget let – hun fortalte om at rejse rundt i Balkan landende, arbejde med pyramider i Bosnien; Hov! Pyramider i Bosnien tænkte jeg, men ligger de ikke i Egypten? Det lærte jeg så lige noget nyt, de største og ældste pyramider i verden ligger i Bosnien.

Efter at have skrevet en del frem og tilbage over Facebook besluttede vi os hurtigt for at mødes inden jeg skulle afsted, for at tale om rejsen, hendes oplevelser og erfaringer m.m. Hun virkede utroligt imødekommende, sød, tiltalende og som et meget kærligt menneske, kemien i mellem os var så god at jeg vidste på forhånd at det ville uden tvivl blive en god oplevelse og ikke mindst en hyggelig aften i hendes selskab. Jeg havde ret! Mødet med hende var utroligt dejligt og jeg blev mødt af de skønneste blå øjne, et bredt smil og det største, dybfølte kram da jeg trådte ind af døren – bum så var jeg vist landet! Hendes indre ro og energi var meget smittende og jeg følte mig øjeblikkeligt godt tilpas i hendes selskab og aftenen/tiden fløj bare afsted. Vi talte overraskende lidt om pyramider og endte istedet med at udvekslede historier fra hver vores liv, alt lige fra forhold, rejser, familie m.m. og da vi pludselig kiggede på klokken var den 3 om natten og vi var vist begge godt trætte, det var vist på tide at “call it a night” og køre hjem. En dejlig uventet aften var nu slut og jeg skulle om få uger afsted på min rejse, men det var som om jeg ikke helt var “færdig” med hende – det var noget særligt ved hende. Men jeg kunne ikke helt sætte fingeren på det, jeg var jo også kun lige kommet ud af et forhold og havde stadig ikke flyttet mine ting, jeg stod og skulle ud og rejse i 8 mdr og der var bare mange ting som sagde; Ronni nu skal du bare lige vælge dig selv og ikke begynde at få “sjove idéer”.

Kapitel 4. – Et lille frø der vokser

Kort tid efter vores møde skrev hun til mig og fortalte at hun gerne ville se mig igen inden jeg skulle afsted og så ramte følelsen mig, det var altså ikke bare mig der havde bemærket noget, jeg mærkede hvordan det prikkede inden i mig, en begejstring, et smil på læben og en særlig følelse bredte sig inden i mig – hmm hvad var nu det her for noget? Øjeblikket efter dukkede en skyldfølelse op over for hende jeg lige havde endt forholdet med, jeg kunne jo ikke bare så hurtigt få følelser, ja eller hvad det nu var for noget, for en anden – jeg var jo ikke engang flyttet ud. Det hele blev pludselig meget indviklet i mit hovede og jeg følte mig lidt lost, jeg skulle jo rejse om lidt om så gik der 8 mdr og hvad nu hvis jeg så aldrig så hende igen… Det kunne jeg heller ikke overskue, så der hobede sig stille og roligt en del indre konflikter op i mig, som jeg var nødt til at forholde mig til, mærke efter inden i og så måtte jeg gøre det rigtige – men hvad var det lige?

På et tidspunkt da vi taler sammen i telefonen om netop dette, tegnede hun et billede for mig, hvor hun sagde; Du skal altid bare gøre det som vander din blomst bedst, mærk efter i dig og føl hvad der vil vande den bedst så den kan blomstre. Med et var jeg jo ikke et sekund i tvivl, det var helt klart ikke skyld følelse og negative tanker, nej det var netop at forsætte med det jeg havde startet – gøre hvad der føltes rigtigt for mig og følge de dejlige følelser som blomstrede.

Pludselig var beslutningen om jeg skulle se hende igen meget let og da vores øjne mødtes var det som om det hele lidt gav sig selv, det var det rigtige valg jeg igen havde truffet og der var noget her jeg skulle åbne mine øjne for og tude lukke ind – det gemte sig noget i hendes øjne som prikkede til noget inden i mig. Vi tilbragte endnu en aften sammen og det var helt perfekt, hun var helt perfekt! En skøn aften og alting rumsterede inden i mig, der var noget der var ved at bryde ud, en masse som gav slip og en masse nyt strømmede ind – det var alt sammen meget overvældende og meget pludseligt. Jeg havde jo netop besluttet mig for at ligge mit liv om og søge det som gjorde mig godt, det som jeg havde brug for og det som jeg ønskede mest i mit liv; Så var hun måske en del af det jeg havde “bestilt”, stod hun bag en af alle de nye døre som åbnede sig for mig? Tanker og følelser strømmede gennem min krop og jeg havde svært ved at “holde benene på jorden”, hvad var det lige der skete og hvorfor skete det nu, jeg skulle jo afsted lige om lidt – helt ærligt!

Jeg tar mig selv i flere gange at “nive mig selv i armen” og spørge; Er dette virkelig rigtigt? – hun er jo SÅ fantastisk og bare lige som jeg havde ønsket mig!

Hun fortæller på et tidspunkt at hun gerne vil ud og rejse og jeg havde i starten af vores “bekendtskab” sagt at hun da bare kunne kigge forbi et sted ude i verden, så ville jeg med glæde give en drink i vandkanten. Det snakker vi lidt om ind i mellem og jeg håber lidt på at hun får lyst, men ved også godt at det nok er lidt “vildt”, altså vi kender jo ikke hinanden og har på daværende tidspunkt set hinanden et par gange – så chancen for at hun lige kigger forbi Thailand er nok relativt lille, men jeg blev klogere gjorde jeg! Hun er nemlig en Eventyr pige med stort E (blot endnu en fantastisk side af hende) og pludselig en dag efter at vi har snakket lidt løst om nogle datoer og kigget på hvad en flybillet koster til Thailand, så sender hun mig et billede af en booking bekræftelse!! HOLY SHIT! Tror nok lige jeg slog en koldbøtte inden i mig selv da den besked tikkede ind på min telefon, pludselig var der åbnet endnu en ny dør, min rejse og mit liv havde endnu engang formet sig efter det jeg følte var godt for mig – det var intet mindre end en FANTASTISK følelse! Vi snakkede om at uanset hvad der måtte ske, kunne 14 dages ferie i Thailand ikke blive andet end fantastisk og skulle det gå helt galt måtte vi jo trække en streg i sandet og sidde på hver vores side. Igen må jeg lige “nive mig selv lidt i armen” – det virker sgu lidt for godt til at være sandt det her!

De resterende dage op til min rejse var ved at være mere en fyldte med ting jeg skulle afslutte, klargøre osv. men jeg vidste at jeg også var nødt til at bruge meget mere tid med hende inden jeg skulle rejse, for at få klarhed om hvad det var for noget det her mellem os – for at bare være i følelsen. Så vi måtte tænke kreativt og bruge aftener så vel som nætter på at snakke og hygge for at kunne finde tiden til det, det blev til nogle uger med meget lidt søvn og det det skulle vise sig at være alt andet end tilfældigt at vores veje havde krydset hinanden. Vi tilbragte mange skønne timer sammen og for hver gang blev jeg mere og mere betaget af hende, jeg blev mere og mere fyldt med glæde inden i og hun havde bare noget ganske særligt over sig, en ærlighed, oprigtighed, et nærvær og en kærlighed som berørte mig dybt. Jeg ville ønske at der var så mange flere timer i døgnet og at vi kunne bruge så meget mere tid sammen. For hver gang jeg så hende, var sammen med hende, mærkede hende og bare holdte hende tæt voksede nye ukendte følelser frem i mig, hun fejede bogstavelig talt benene væk under mig og så mig, for lige for den jeg var.

Kapitel 5. – Kærligheden rammer

På et tidspunkt en dag hvor vi ikke er sammen og jeg bare sidder for mig selv, sagde en stemme inden i mig; Ronni du er sgu da vist gået hen og er blevet forelsket! Et smil så stort spredte sig på mine læber og et par tårer trillede ned af min kind; Ja for pokker, men kan det virkelig passe? Er jeg virkelig det? Det er jeg er da vist – det er jo helt vildt, dejligt, skønt, fantastisk, overvældende og ubeskriveligt – men hvordan kan det ske så hurtigt og hvorfor sker det nu når jeg står og skal afsted snart..? Jeg har jo lyst til at lære hende meget bedre at kende og lige nu føles det jo som om der er usandsynligt længe til at hun kommer og besøger mig på rejsen! Men hun kommer jo, hun kommer virkeligt til Thailand og besøger mig! Det bliver SÅ GODT!!!

Aldrig før har jeg mødt en kvinde som trykker på så mange knapper inden i mig og vækker sådanne intense følelser på så kort tid, hendes ærlighed, oprigtighed og milde væsen går lige rent ind hos mig. Hendes værdier og eventyrlyst klikker med mine, hendes uskyldighed og feminine side er så tiltrækkende og det samme er hendes mod, viljestyrke og livsglæde – hun er en fighter, et forbillede og smuk som bare faen! Ja jeg kommer sgu lidt til kort for ord som beskriver hende, hun er bare helt igennem fantastisk!

Livet har ind imellem nogle sjove måder at prøve os af på – men jeg ved også at der er en mening med alt, det er der også med at vi har mødt hinanden netop nu og rejsen vil skille os ad, lade os mødes igen, for så at skille os ad igen og til slut lade os mødes igen mange måneder frem i tiden. En uventet start på noget jeg endnu ikke forstår hvad er, et frø er plantet og det vokser dag for dag – håber det en dag vokser op og bliver til det smukkeste træ!

Kapitel 6. – Jeg valgte mig selv først

Det var nogle meget følelsesladede uger og der skete så mange nye ting inden i mig som trak mig i alle mulige retninger – fælles for dem alle var denne store dejlige følelse af kærlighed og glæde, der kom ofte glædestårer og hver gang kunne jeg mærke hvordan det forløste noget i mig, en smerte gav slip, en angst mistede sit fundament og facaderne blev stille og roligt brudt ned og dørene til mit hjerte åbnet mere og mere for hende. Jo nærmere afrejsen kom tittede der også stille og roligt en masse andre følelser frem, uvished, frygt, savn – hvad ville der nu ske og blive af dette? Hvordan er det mon når vi så ses igen i Thailand? Vi har brugt mange timer på at snakke og skrive om dette, følelserne er svinget fra øst til vest, fra tristhed og frustration til glæde og taknemmelighed. Bedst af det hele er at det hele tiden føles som om vi er på præcis samme side, som om vi godt ved hvor dette bærer hen ad, uden at vide det med sikkerhed, uden at sætte ord på det – men en indre følelse i os begge som giver håb for fremtiden og hvad dette kan blive til. So I guess only time will tell.

Vi havde nogle vidunderlige dage sammen i Kbh inden jeg skulle rejse og fik brugt tid sammen uden arbejde, pligter og andet vi skulle forholde os til – det var bare os to, en skøn følelse og nogle skønne minder som jeg vil gemme i mit hjerte til jeg ser hende igen om nogle måneder. Sjovt som tiden altid føles umenneskelig lang når der er noget vi virkeligt glæder os til og ser frem til og som den kan synes at være fløjet af sted når vi ser tilbage.

Nå men nu sidder jeg så her på et lille hostel værelse i Bangkok og i morgen kl 13.00 starter 45 dages liv som en munk (med andre ord; Isolation) og dermed er jeg også isoleret fra hende og det er sgu lidt svært at have alle disse følelser og så skulle trække stikket ud til hele omverdenen og blive munk. Her står jeg så ved min skillevej, hjertet hvisker én ting og en anden del af mig siger du er nødt til at gøre dette for dig – for det er netop her du vil nå til helt nye dybder i dine følelser og bevidsthed om dig selv. Hvor svært det end kan føles ved jeg at dette er det rigtige at gøre, at min rejse i mig selv netop er den som vil åbne dørene for helt nye muligheder når livet atter fortsætter på den anden side, men det er med lidt blandede følelser når jeg i morgen sætter mig i en taxa mod templet, mod 6 ugers meditation i isolation må jeg nok indrømme.

Min rejse udvikler sig dag for dag, nye eventyr dukker op, nye muligheder åbner sig og nye følelser vokser inden i mig, hvem ved hvor jeg er når jeg kommer ud fra munke opholdet, hvem ved hvad der sker når hun kommer og besøger mig, hvem ved hvor vi er om et år…

Det eneste jeg ved med sikkerhed er at et lille frø er plantet, det vokser dag for dag, det næres af kærlighed til mig selv og det at vælge mig selv. Dette lille frø har et stort potentiale, men er også meget sårbart – det skal have den rette pleje, hverken for lidt eller for meget, det skal vandes med kærlighed og gødes med glæde, for så måske en dag forvandles det til det smukkeste store træ.

“I believe in the immeasurable power of love; that true love can endure any circumstance and reach across any distance.”